Bliv en del af Ørestads levende lokalsamfund
Ørestad summer af liv. Det er en populær bydel for børnefamilier, som nyder godt af de åbne naturområder, men også nærområdets store udvalg af institutioner, skoler og fritidstilbud. Seniorerne har også taget bydelen til sig, og nyder de stille cykelture langs fælleden og aftener med solnedgange på altanen, samt områdets mange caféer, restauranter, biblioteker og kulturtilbud.
Ørestad er en grøn bydel fuld af liv og aktivitet. Her vil man opleve børn, der leger på græsarealerne, petanqueturneringer, sejllads i kanalerne og hyggeaftner med grill og picnic blandt naboerne.
Verdens største baghave
Det bedste ved Ørestad og området omkring Vestamager Metro, hvor Savannehuset ligger, er uden tvivl den direkte adgang til den enorme 2000 hektar store naturpark med kælkebakker, søer, skove, legepladser og et populært naturcenter.
De løbeglade kan opdage nye ruter rundt i det vilde landskab, mens børnefamilierne kan få jord under neglene og bage snobrød, lege på den store naturlegeplads eller sove i shelter.
Savannehusets attraktive beliggenhed ud til det åbne naturområde kan tilbyde et naturskønt og idyllisk byliv, som lejlighederne i de andre dele af København ikke kan hamle op med.
Savannehuset er for sande naturelskere, som vil være tæt på de gode oplevelser hele året rundt i naturen, men samtidig ikke ønsker at komme for langt væk fra det pulserende storbyliv.
Københavns mest innovative bydel
Selvom den fredede natur og de mange grønne åndehuller fylder meget i Ørestad, er området også kendt for sine imponerende erhvervsejendomme. Mere end 600 virksomheder har slået sig ned i Ørestad, som i dag er Københavns mest innovative bydel, og stadig vokser. Det er en varieret blanding af kreative iværksættere, små butikker, caféer, dagligvarebutikker, større internationale virksomheder og eksklusive hotelkæder, der har placeret sig i området. Det aktive erhvervsliv trækker hver dag masser af mennesker til Ørestad, og gør at bydelen lever hele dagen.